Blog

Velkommen til min blog!

 

 

12 svar til Blog

  1. Hej Birgit

    Jeg finder det meget interessant at du stiller op til kommunal valget, og dine indlæg omkring kvalitet i folkeskolen er indlysende sund fornuft.

    Jeg skriver for at høre om din holdning til det forhold at vi som forældre til et autistisk barn i Favrskov kommune oplever betydelige krænkelser af vores søns juridiske rettigheder. Der er ganske enkelt gået system tænkning og ansvars fralæggelse i den, og der ruller ikke hoveder selvom ansvaret er enkelt at placere. Vi finder det horribelt at noget så simpelt som en ansøgning omkring tabt arbejdsfortjeneste ( autisme er en livsvarig funktionsnedsættelse) i vores tilfælde endnu ikke er afsluttet til trods for den blev indleveret i August 2014, og nu for anden gang er hos Ankestyrelsen.

    Min kone og jeg tilhører ikke det typiske kor af folk med udfordringerne i tilværelsen. Vi er selvstændige med indtil flere “Award winning” startups bag os. Disse er skabt på trods af Favrskovs politik, og vi kan berette at vi har været ved at knække halsen adskillige gange ved mødet med kommunens sagsbehandlere. Hvordan ser det så ikke ud for de andre mere almindelige borgere?
    Jeg kniber konsekvent mig selv i armen til møderne med kommunens sagsbehandlere der er alt andet end upartiske. Når vi nu bidrager til fællesskabet, skaber arbejdspladser, betaler for administrationen mv. bør det være rimeligt at forlange at de følger loven og arbejder frem mod en fælles løsning -men det gør de ikke. Der kører altid en sekundær dagsorden og den skriger af besparelser på kerneydelsen for at tækkes administrationen (læs: Mange møder med velmenende uduelige medarbejdere).

    Kan vi gøre noget, og vil du kæmpe for at holde administrationen ansvarlig? Så har du ubetinget min stemme.

    De bedste hilsener
    Rune

    • Birgitliin skriver:

      Kære Rune

      Tak for din kommentar. Vores mål er smidig sagsbehandling og en opstramning af sagsbehandlingstiderne. Jeg vil gerne have lidt flere oplysninger om, hvor det går galt, så vi kan inddrage de konkrete erfaringer – og jeg sender dig en mail.

      De bedste hilsner
      Birgit

  2. Birgitliin skriver:

    Kære læser

    Jeg har tidligere skrevet om, at folkeskolen mangler fokus på kundskaber og dannelse. Det glæder mig meget, at undervisningsminister Merete Riisager og jeg er på linje om dette emne. Læs ministerens udmelding her: https://www.b.dk/politiko/merete-riisager-det-var-en-fejl-at-goere-op-med-den-sorte-skole

    Men hvad vil det egentlig sige, at der skal være mere fokus på kundskaber og dannelse? Og hvorfor?

    Lad mig starte et andet sted: Jeg er juraprofessor og arbejder derfor også med undervisning og eksamination. For år tilbage kunne jeg som underviser godt forudsætte, at de studerende havde en vis parat- og grundviden om geografi, naturfag og matematik, og at de også kunne skrive almindeligt dansk. Jeg ser imidlertid en glidning væk fra de basale kundskaber. Hvis studerende ikke kan regne med procenter eller brøker, kan de heller ikke løse juridiske opgaver om forholdsmæssigt afslag eller fordeling af en arv. Hvis de ikke ved, om Padborg ligger i Danmark eller Tyskland, kan de heller ikke løse det juridiske spørgsmål om, hvilket lands lov der vil være gældende for en konflikt, der har sit udspring i Padborg. En vis portion grundviden er derfor en forudsætning for at kunne blive en god jurist – ligesom det er en forudsætning for at kunne blive en god tømrer. Denne grundviden skal være opnået i folkeskolen og i gymnasiet. Man kan ikke google sig til grundviden. Har man en god grundviden, vil man kunne sætte ny viden ind i en kontekst. Man har noget at bygge videre på, og man kan forholde sig kritisk til det, som præsenteres for én. Derved bliver man et dannet og reflekterende menneske.

    Mit indtryk af folkeskolen er, at man i de seneste årtier har brugt krudtet på proces og organisering frem for indhold og kvalitet. Koncepter som Ugeskemarevolutionen og Coorporative Learning har fokus på den ydre organisering: Hvordan skal bordene stå? Hvem skal sidde sammen? Hvordan skal eleven komme i kontakt med læreren? Kan eleven overhovedet komme i kontakt med læreren – eller skal “undervisningen” foregå som kammeratundervisning, hvor eleverne skal undervise hinanden?

    Men hvad med indholdet? Hvor meget grundviden kommer der ud af det? Min påstand er, at projektorienteret undervisning, hvor man hele tiden hopper fra tue til tue og hele tiden omstrukturerer, ikke skaber et samlet vidensoverblik og ikke bidrager til den kundskabslære, som er nødvendig.

    Jeg vil meget gerne starte en samtale med alle interessenter – lærere, ledere, forældre og elever – om, hvordan vi i Favrskov Kommune skaber en bedre folkeskole, hvor vi har fokus på kvalitet frem for kvantitet og på indhold frem for proces. Vi skal have sat folkeskolens formål i centrum. Jeg har selvfølgelig nogle ideer til, hvordan vi kan få dette omsat til praksis, og i næste måned fremlægger vi i Venstre vort valgprogram. Stay tuned 🙂

    Mange hilsner
    Birgit

    • Birgitliin skriver:

      Jeg faldt i øvrigt lige over denne artikel, som ikke handler om Favrskov Kommune, men som tydeligt illustrerer min pointe: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-13-foerste-skole-uden-skema-hvorfor-skal-vi-kunne-kongeraekken-udenad-naar-man-kan

      Den pågældende skole har en negativ undervisningseffekt og ligger i bunden i CEPOS’ årlige opgørelse over landets skoler. Det er altså en skole, hvor eleverne – også målt over flere år- ikke bliver løftet fagligt, set i relation til deres sociale og økonomiske baggrund. Det interessante er, at skolelederen i artiklen mener, at man kan google sig til grundviden, at elever ikke har brug for at kunne løse en andengradsligning (!), og at det vigtigste er, at det er sjovt at gå i skole. Jeg måtte simpelthen knibe mig selv i armen, da jeg læste, at skolelederen ikke mener, at eleverne skal undervises i matematiske metoder. Det er jo derfor, at nogle universitetsstuderende ikke kan løse juridiske opgaver, som kræver basal matematisk kunnen! Det er en vigtig erkendelse, at folkeskolen svigter eleverne ved ikke at leve op til sin forpligtelse om at levere kundskaber, som skal bruges senere i livet. Vores unge mennesker er ikke dumme eller dovne. De har bare ikke fået den folkeskoleundervisning, som de burde.

      Jeg undrer mig ikke over, at skolen, som er nævnt i artiklen, ligger i bund på undervisningseffekten – men jeg undrer mig over, at den ansvarlige kommune accepterer det.

      I Favrskov Kommune har vi en god undervisningseffekt (hvis man ser på skolernes gennemsnitlige undervisningseffekt – http://www.cepos.dk), og det er mit mål at sikre, at alle skoler i kommunen bevarer og gerne forbedrer netop undervisningseffekten. Det gør vi ikke ved at øge fokus på proces, som skolen i artiklen gør. Derimod skal vi have fokus på indhold og “den gode undervisning”.

  3. Birgitliin skriver:

    Kære læser

    I forbindelse med det kommunale budget 2017 fik Venstre afsat et beløb til et serviceeftersyn af folkeskolereformen – ja, faktisk af folkeskolen som sådan. Jeg synes, at det var en visionær idé at få undersøgt, hvordan det egentlig går med folkeskolen – for uden viden famler vi som politikere i blinde. Resultatet af serviceeftersynet er lige kommet og kan findes her:
    https://favrskov.dk/nyheder/borger/skoleevaluering-udstikker-en-raekke-anbefalinger

    Måske ikke så overraskende mener 91 % af de lærere, der har deltaget i undersøgelsen, at skoledagene er blevet for lange, og 45 % mener, at det påvirker det faglige niveau negativt.

    Undersøgelsen har givet omtale og vakt interesse flere steder, idet ingen andre kommuner så vidt vides har turdet (!) undersøge folkeskolens tilstand. Personligt er jeg meget glad for dette Venstre-initiativ – for vi er i Venstre ikke bange for viden. Vi opsøger viden og handler på den. Jeg agter derfor at inddrage undersøgelsens resultater i det arbejde, jeg – måske – kommer til at udføre som nyt byrådsmedlem efter valget den 21. november 2017.

    Mange hilsner
    Birgit

  4. Birgitliin skriver:

    Kære læser

    Jeg har fået oprettet en Facebook-side. Den kan du finde her: https://www.facebook.com/birgitliinkv17

    Du er meget velkommen til at dele og like.

    Mange hilsner
    Birgit

  5. Birgitliin skriver:

    Kære læser

    Et tema, som sikkert optager rigtig mange af os med mindre børn, er: Hvad er det gode børneliv? Og hvordan sørger vi for, at vores børn faktisk får et godt liv?

    For mange af os er det en nødvendighed at aflevere vores børn i daginstitutioner. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten i daginstitutionerne er i orden.

    En børneforsker, som jeg gerne læner mig op ad, selv om vi har forskellige politiske opfattelser, er Erik Sigsgaard. Han har nogle fine perspektiver på det gode børneliv. Egentlig er det langt hen ad vejen sund fornuft. Vi ved jo godt, hvad der skal til, for at vores børn har det godt, ikke? Erik Sigsgaard siger i denne uge til JyllandsPosten, at valget af daginstitution er det vigtigste valg, vi skal træffe som forældre. Han mener, at vi skal se på tonen og omgangsformen i institutionen. Hvordan taler man til hinanden? Trøstes børn, der falder? Løses konflikter? Og han mener, at den frie leg er vigtig. Ikke sådan at forstå, at børnene overlades til sig selv, så den stærkeste vinder en konflikt – men sådan at ikke alle aktiviteter skal være voksenstyrede. Læs interview med Erik Sigsgaard her: http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/familie/ECE9319734/boerneforsker-her-er-det-vigtigste-valg-i-dit-barns-liv/ Jeg er meget enig. Jeg er også enig i, at valget af daginstitution er et vigtigt valg. Derfor skal vi på det kommunale plan tilgængeliggøre så mange oplysninger som muligt om daginstitutionerne, sådan at forældrene nemt kan beslutte, hvilket pasningstilbud der passer bedst til familien.

    Det nye “sort” på børne- og skoleområdet er begrebet “robusthed”. Det er også et buzzword i Favrskov Kommunes børne- og ungepolitik. Børn skal være robuste, og nogle af institutionerne i Favrskov Kommune forklarer begrebet på den måde, at børn skal lære at sige “pyt”. Pyt med, at der ikke var tid til at vinke farvel i dag. Pyt med, at der ikke var voksne til at hjælpe med at løse konflikten. Men pyt… er det egentlig en god idé at lære at sige pyt til det hele? Hvilke voksne mennesker kommer der ud af det, hvis vores børn skal lære at klare sig – på trods? Ville det ikke være bedre, hvis børnene blev empatiske, selvstændigt tænkende, reflekterende, dannede og næstekærlige? En CBS-professor, Ole Fog Kirkeby, mener, at robuste mennesker er en katastrofe på en arbejdsplads. De er måske gode til ikke at brokke sig og til at eksekvere uden “føleri”, men det er ikke den kvalifikation, der trænger sig mest på, når vi ser, hvad arbejdsmarkedet har brug for. Vi har brug for hele mennesker! Læs interview med Ole Fog Klinkby her: https://www.e-pages.dk/berlingske/3294/article/520159/14/1/render/?token=ce300d7ee0da8310b11ccbba39e955df
    Det samme gælder for børnehavebørn. Robuste børnehavebørn, der siger pyt, er måske, hvad trængte voksne ønsker sig, når tiden ikke rækker – men er det virkelig det gode børneliv?

    Jeg synes, at vi skal lytte til begge de nævnte forskere, når vi diskuterer “det gode børneliv” i Favrskov. Hvad synes du?

    Mange hilsner
    Birgit

  6. Birgitliin skriver:

    Det er 1. juledag. Julen er lig med kristendom, fællesskab, tradition, glæde og kærlighed. Alt det modsatte af terrorangrebet i Berlin for få dage siden, hvor en islamist i lastbil tromlede ind i et julemarked og tog 12 liv og sårede mange flere.

    Det er ikke første gang, at Europa mærker islamismens konsekvenser. Det vil desværre heller ikke være sidste gang. Til forskel fra tidligere er Facebook-opdateringerne, hvor folk skifter profilbillede i sympati med ofrene, blevet færre. Der er heller ikke helt så mange politikere, der erklærer, at vi ikke skal lade os skræmme, at vi bare skal leve som om intet er hændt, og at vi kun skal frygte frygten selv. Der er mest af alt… tavshed! Terroren er blevet hverdag.

    Jeg er skræmt. Jeg frygter det næste angreb. Jeg tænker over, hvor jeg rejser hen. Jeg tager forholdsregler. Og jeg skriver om det her, fordi det ikke skal være et tabu at være påvirket af de begivenheder, der sker uden for vores dør. Min bekymring går ikke væk, fordi politikere af forskellig politisk observans skriver på Facebook, at vi skal stå sammen (sådan på det rent symbolske plan) og lade lyset overvinde mørket.

    Vi må tale sammen, selv om det gør ondt. Selv om vi helst ikke vil. Selv om vi kan føle os magtesløse. Selv om det er mere overskudsagtigt at sige, at man ikke frygter noget som helst.

    Samtalen er forudsætning for politisk handling.

    Hvordan påvirker terrorangrebene dig?

  7. Birgitliin skriver:

    Den nye VLAK-regering har nu siddet i lidt over en uge. Jeg har funderet lidt over mine forventninger til to af regeringens nye ministre, og jeg vil gerne dele mine tanker med jer. I er velkomne til at kommentere!

    Vi har fået en ny undervisningsminister, Merete Riisager (LA). Hun står for mig som en særdeles kvalificeret minister med det liberale tankegods på plads. Merete Riisager har igennem flere år forholdt sig sagligt, kritisk og spørgende til baggrunden for folkeskolereformen.

    Folkeskolereformen var jo et kludetæppe af forskellige tiltag. De deltagende partier skulle hver have en luns for at være med, men på den måde mister man jo det overordnede blik for, hvad der tjener folkeskolen – og ikke partiernes kæpheste – bedst. S var glade for den lange skoledag, fordi børn i den socialistiske tankegang er bedst tjent med at leve deres liv i skolen, væk fra hjemmene og uden frihed til at bestemme selv. S ønskede i sin regeringstid at de, der i forvejen arbejder hårdt, skulle arbejde endnu mere. Parolen var de berømte ’12 minutter’, og partiet forsøgte sig både med at sløjfe helligdage og med at skubbe deltidsansatte over i fuldtidsarbejde. Det gik ikke helt, som Helle Thorning Schmidt ønskede, for arbejdstiden blev ikke ændret. Men S så andre løsninger: Hvis man nu spærrede skolebørnene inde en hel dag, ville de deltidsansatte (ofte mødre) måske frivilligt gå op i tid, når de nu alligevel ikke kunne være sammen med børnene om eftermiddagen. Genialt, ikke? Samtidig så S gerne, at folkeskolen skabte mere lighed. Der er vist almindelig enighed om, at nogle få børn kunne have godt af at tilbringe mere tid i skolen, f.eks. fordi der er sociale problemer i hjemmet, eller hjemmene ikke magtede forældreansvaret. Når noget ville være godt for de få, skulle det i den socialistiske optik rulles ud over alle. Og sådan blev det. RV var glade for den åbne skole, som vel implementerer højskoletankegangen i folkeskolen – men havde ikke gjort sig klart, at folkeskolerne allerede drager på ture ud af huset, at det koster penge, og at vi selvfølgelig ikke har et korps af frivillige kvalificerede aktører, der står i kø for at overtage undervisningen i skolerne. Så den fine tanke havde ikke så meget rod i den økonomiske virkelighed, som skolerne står i. RV kan vi også “takke” for den understøttende undervisning, som aldrig blev til andet end politikerflosklerne om “spændende og anderledes undervisning”. Ingen politikere kunne fortælle, hvad understøttende undervisning helt konkret skulle gavne – og det er der nok en god grund til. V var glade for flere fagtimer og målstyring. DF var glade for et par enkelte sætninger om “ro i klassen”, som så godt nok ikke følges op af kvalificerede midler til at sikre dette. Det blev et slag i luften.

    Læg dertil et kluntet opgør med lærernes arbejdstid, og man får en klistret kage, som bærer præg af, at opskriften er skrevet af alt for mange, og at dem. der har bidraget, nok ikke alle har været udlærte konditorer.

    Hvis man ville have gjort noget godt for folkeskolen, skulle man selvfølgelig have startet med at se på, hvilke problemer der er. Man skulle have koncentreret sig om at skabe et ordentligt fundament for folkeskolen – og først derefter kunne man overveje at lægge flere timer ind i skoledagen. Fundamentet består af gode lærere og dygtig ledelse. Hvis ledelsen er dårlig, rettes det jo ikke op ved at indføre “bevægelse”, “den åbne skole” eller længere skoledage.

    Vi er først og fremmest nødt til at tale om, hvad kvalitetsundervisning er. For ordet “undervisning” er blevet skammet ud med folkeskolereformen, og det er i mine øjne den store synd. Vi skal tilbage på sporet.

    Jeg ved, at den nye undervisningsminister ikke kan udrette mirakler. Men mit håb er, at hun vil genstarte debatten om, hvad folkeskolen egentlig skal. Hvad er dens formål? Hvad er kvalitet? Hvad virker? Og at det vil føre til løsninger, som understøtter de dygtige læreres virke i stedet for at spænde ben for dem. Vi har brug for frihed til, at kommuner og ledelser kan agere og skabe kvalitet. Jeg hepper på Merete!

    Og så har vi fået en ny transportminister, Ole Birk Olesen, LA. Jeg skal snart have sat mig i forbindelse med den nye minister – for lige om lidt kommer rapporten fra DTU Transport om de passagermæssige effekter ved at genåbne stationen i Laurbjerg, og denne rapport glæder jeg mig meget til at læse. Derefter havde den tidligere transportminister jo en plan om, at Folketingets partier skulle indkaldes til forhandling om et trinbræt i Laurbjerg – og den plan skulle jo gerne holde, selv om der nu sidder en ny mand i stolen. LA og regeringen har formentlig ingen interesse i at blokere for, at en privat operatør – p.t. Arriva – vil standse i Laurbjerg, så jeg er som udgangspunkt optimistisk, men glæder mig selvfølgelig til at høre ministerens ord om sagen.

    Mange hilsner
    Birgit

  8. Birgitliin skriver:

    Kære læser

    Tak fordi du lægger vejen forbi min side. Min ambition er, at jeg vil blive lidt mere flittig til at skrive blogindlæg, mest om politiske emner. Det er ikke så svært at leve op til denne ambition – eftersom dette er mit første blogindlæg i de 2 1/2 år, siden har eksisteret… 🙂

    Men i dag skal det handle om integration og social kontrol.

    Her til morgen stødte jeg under min daglige netmedie-morgenrundtur på denne artikel fra Ekstra Bladet: http://ekstrabladet.dk/nyheder/kendt-debattoer-naegtet-hjaelp-efter-vold-manu-sareen-svigtede-mig/6387664

    En skræmmende fortælling om, hvordan en afghansk pige blev holdt i et voldeligt jerngreb af familiemedlemmer for at forhindre hende i at tage danske normer til sig. Hun fortæller, hvordan hun kæmpede sig fri – og nu benytter hun sig af sin ytringsfrihed til offentligt at fortælle sin historie. Hun bad om hjælp, men myndighederne afviste hende og bad hende om at forstå, at hendes kultur jo ikke kunne ændres. Tragikomisk er det, at myndighederne var repræsenteret af den senere radikale integrations- og ligestillingsminister, Manu Sareen.

    Geetis historie berører mig. Den viser et svigt på flere planer. Den viser, at myndighederne kan fastholde den sociale kontrol i stedet for at være med til at bryde den. Det kan vi ikke leve med.

    Har vi lignende eksempler i Favrskov Kommune? Hvor mange? Hvad gør kommunen for at bryde social kontrol? Hvorfor er det ikke en del af den kommunale integrationspolitik? Jeg vil gerne finde svarene, og det er bl.a. derfor, at jeg stiller op til KV17.

    Læs Venstre-regeringens nationale handlingsplan mod bl.a social kontrol her: http://www.uvm.dk/-/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF16/Okt/161011-National-handlingsplan-Forebyggelse-af-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol.ashx?la=da

    Mange hilsner
    Birgit

  9. Erik Jacobsen, Lyngtoften 4 - Laurbjerg skriver:

    Jeg har med stor interesse set annoncen om det evt. trinbræt i Laurbjerg i Amtsavisen den 23.maj – 2015. Som gammel Laurbjerg borger der har boet i byen siden 1954 – kan jeg tydelig huske Laurbjerg som en driftig stationsby – det gik desværre helt i stå- da Silkeborg-banen blev nedlagt. Derfor er det vigtigt at få et trinbræt i byen igen – det vil være til gavn for alle – se blot – ingen bus til Langå eller Hadsten lørdag-eller søndag. Ingen forbindelse til Randers eller andre byer om aftenen efter kl. 20.00. Det med at der påstås, at trinbrættet vil skabe forsinkelse er efter min mening ikke korrekt – toget fra Århus holder alligevel i Langå i ca 5-6 min inden det fortsætter mod Viborg-Skive. Hvis der ikke er nogen som enten skal af eller på – ja så køres der bare igennem. Endelig lidt om det med afstanden til Langå – det mener jeg ikke at skulle være noget problem – se blot på forbindelsen mellem Hillerød og Tisvildeleje –
    der er kun ca 1 km mellem Græsted Syd og Græsted. (stop begge steder).
    Mellem Vemb og Lemvig ligger Amstrup – det er nærmest en mark man står ud på – de har holdeplads – så derfor – når de har, så skal også Laurbjerg have et.
    Det er godt at vi har Borgergruppen Trinbrættet til at holde gryden i kog – lad os håbe at det lykkes at få lidt af det gamle Laurbjerg tilbage.
    Det var alt for mig – jeg blander mig normal ikke i borgerlige anliggender, men den her sag vil gerne give en mening om.
    Med venlig hilsen Erik Jacobsen – Laurbjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *